Stop mobberiet af svenskerne!   [ 2007-03-08 ]

Utskrivbar version

Indlæg til tidsskriftet i Politik i Norden:



Stop mobberiet af svenskerne!

Af Frank Dahlgaard,

medlem af det danske Folketing og af Nordisk Råd.

At være svensker i Danmark er ikke nogen spøg. De må nemlig ofte finde sig i at høre på frække bemærkninger. Som regel vælger de at overhøre de danske "morsomheder", som f.eks. dén om, at man kan holde byen ren ved at følge en svensker til færgen.

Nordmændene har den samme tendens til at mobbe svenskerne - om end det vistnok er mindre slemt end i Danmark. Godartede drillerier er en del af den danske omgangsform. Men når der er tale om en ondartet under-tone, er det ikke ok.

I Norge markedsføres Danmark som turistland under sloganet: "Det er dejligt at være norsk i Danmark". Det er det også - når danskerne vel at mærke bliver klar over, at de står over for en nordmand og ikke en svensker. Det er nemlig mindre dejligt at være svensk i Danmark.

Hvorfor denne forskelsbehandling? En forklaring ligger nok i janteloven: Du skal ikke tro, at du er noget. Det var den dansk-norske forfatter Axel Sandemose, som formulerede denne jantelov, der beskriver en del af den fælles danske og norske mentalitet, vi ikke har spor grund til at være stolte af: De, som stikker snuden frem eller bilder sig ind, at de kan noget mere end andre, skal mobbes, kanøfles og latterliggøres.

Danskere og nordmænd gør ofte grin med svenskernes forbud og stive regler. Som eksempelvis da svenskerne påbød obligatorisk brug af sikkerhedssele i bilerne, lys i billygterne om dagen, og rygeforbud på offentlige steder. Det kan være helt fint, men når vi først griner ad disse påbud og forbud for så senere at indføre dem selv, så er det da pinligt. For ikke at sige til grin.

Det er symptomatisk, at svenskerne i Sydsverige glæder sig langt mere til den færdige Øresundsforbindelse, end københavnerne gør. Svenskerne vil gerne have mere med os at gøre, men i Danmark har vi nok i os selv. Vi kan ikke være bekendt at vende ryggen til et godt naboland, sådan som vi faktisk gør det.

Den danske regering markedsfører Danmark som et "foregangsland".

Tænk, hvis vi også kunne blive et foregangsland, når det gælder om at behandle vore nærmeste naboer anstændigt.

Frank Dahlgaard

« Visa samtliga artiklar

 
 
 

Snacka om Danskheter

Minns ni att det i Svenska MAD fanns en insändarsida som hette forum för fårskallar?

Det var ett forum där man endast publicerade underliga, roliga och/eller annorlunda insändare. Jag skrev in där några gånger men var väl inte tillräckligt originell för att få vara med. I SASS forum får däremot alla fårskallar och icke fårskallar vara med. Jag tar endast bort uppenbart stötande inlägg. Utan vidare utläggningar vill jag uppmana alla besökare att göra inläggningar....

Till Forum »